Et arbejdsliv fyldt med kongelige øjeblikke: – Jeg har en enorm respekt for vores flittige, dygtige og begavede dronning

Journalist Trine Larsen har i årtier reporteret om Kongehuset fra ind- og udland. Hun har fulgt kongefamilien i deres sejre, men også i deres sårbare øjeblikke, og selvom hun aldrig har bildt sig selv ind, at hun er venner med de kongelige, så kender hun dem nok alligevel bedre end de fleste.

Trine Larsen har som journalist dækket kongehuset gennem flere årtier, og når hun kigger tilbage på dronningens fem årtier som regent, ser hun vidt forskellige tider, der er præget af en udvikling af kongehuset som virksomhed. Foto: Kenn Thomsen
<p>Der blev bomstille, da Trine Larsen havde stillet sit spørgsmål. Det levende hav af journalister holdt vejret, mens dronningen i en ellers lynende fart fandt på et passende svar på det spørgsmål, som de fleste nok mente var noget vovet.</p>