Analyse af Thomas Larsen, politisk redaktør
”Jeg forventer ikke et meget langt forhandlingsforløb.”
Sådan lød konstateringen fra finansminister, Nicolai Wammen, da han sammen med Troels Lund Poulsen fra Venstre og Jakob Engel-Schmidt fra Moderaterne havde præsenteret SVM-regeringens finanslovsforslag torsdag middag.
Den forudsigelse kan næsten ikke gå galt.
For sjældent har partierne fået så lidt at forhandle om i forbindelse med en finanslov. Kun 200 millioner er der afsat til forhandlingspuljen, som normalt rummer mellem 1 og 2,5 milliarder kroner.
Af samme grund er begejstringen til at overse hos partierne. De skal nok møde frem til de indledende møder i Finansministeriet, men flere partiledere er ikke sikre på, at de bliver en del af finanslovsaftalen. Deres mulighed for at løfte egne mærkesager ind i forhandlingerne er lille. Derudover er de ikke særlig optaget af at indgå i en større aftale, hvis de kun får forhandlet lidt hjem til sig selv, mens de omvendt må acceptere stribevis af regeringens initiativer, som de ikke er enige i.
Der er også taktiske overvejelser involveret. Partier som Konservative, SF, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne vil grundlæggende gerne ind i forhandlingslokalerne for at kunne skabe resultater for deres vælgere. Men ikke for enhver pris. Af samme grund befinder flere partiledere sig lige nu i tænkeboksen: De synes ikke, at regeringen skaber et ægte forhandlingsrum med de skrabede 200 millioner kroner i puljen. Derfor kan det ende med, at de hurtigt finder døren ud af forhandlingerne.
Flere af dem har desuden blik for, at det ikke nødvendigvis vil være en fordel for regeringen at køre finansloven igennem med sit eget flertal. Den udgang på forhandlingerne vil nemlig kunne lægge nye lag på fortællingen om en regering, der ikke gør nok for at skabe et bredt samarbejde.
Set fra regeringens perspektiv er der gode grunde til, at forhandlingspuljen er så lille.
For det første har regeringen i den seneste tid indgået flere aftaler, som er en del af finansloven. Et bredt flertal blev enige om at lave inflationshjælp for 2,4 milliarder kroner for at hjælpe de danskere, som har været særligt hårdt ramt af stigende priser. Sammen med regionerne har regeringen aftalt en akutplan for sygehusvæsenet for at nedbringe ventelisterne. Og forleden vedtog et flertal at etablere Ukrainefonden med en samlet ramme på cirka syv milliarder kroner i 2023. Set i det lys er der indgået væsentlige aftaler.
For det andet er finanslovsudspillet bevidst designet til at trække tempo ud af økonomien i en tid, hvor det altoverskyggende mål for regeringen er at bekæmpe inflationen. Det budskab skar Nicolai Wammen ud i pap for de øvrige partier, da han sagde: ”Det, vi i virkeligheden beder dem om, er at tage ansvar for Danmark med en stram finanslov i en tid med høj inflation.”
Under præsentationen af finanslovsudspillet understregede han igen og igen, at inflation er den største udfordring for dansk økonomi. Og selvom inflationen er aftagende, er den stadig for høj, lød advarslen. ”Målet med finansloven for 2023 er derfor meget enkelt: Den skal bidrage til at bekæmpe inflationen, til gavn for danskerne og dansk økonomi. Det er det ansvarlige og rigtige at gøre,” lød det fra Wammen.
På dette felt kan finansministeren glæde sig over at få støtte fra stort set alle fagøkonomer.
På et andet område kæmper regeringen til gengæld med at få opbakning til sin fortælling. For selv om inflationen er et problem, er dansk økonomi grundlæggende stærk. Det går rigtigt godt på mange områder, og det glæder selvsagt finansministeren. Men det gør det også sværere for regeringstoppen med statsminister, Mette Frederiksen, i spidsen at argumentere for, at der er brug for mange nye og upopulære reformer for at gøre økonomien endnu stærkere og for at sikre flere hænder til det private arbejdsmarked og den offentlige sektor.
Argumentet fra Mette Frederiksen er, at det fremover vil kræve enorme investeringer at sikre den grønne omstilling, løfte forsvaret og styrke sundhedsvæsenet. Hun peger også på, at det er nødvendigt at lave reformer, der øger arbejdsudbuddet, hvis der skal sikres nok arbejdskraft til landets private virksomheder og til for eksempel sundhedsvæsenet og ældreforsorgen i det offentlige. Her kniber det allerede i dag med at finde folk til de ledige stillinger.
Som slaget om store bededag viste, er det dog langt fra alle danskere, der køber statsministerens argument. Derudover udfordres regeringen af, at flere eksperter er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved Mette Frederiksens fortælling om alle de kriser, der skal overvindes. De mener ganske enkelt, at hun overdriver problemerne.
Alt sammen viser det, at regeringen står over for en kæmpe opgave, hvis den skal lykkes med sine reformer. Efter de første 100 dage ved magten må Frederiksen, Løkke og sygemeldte Ellemann konstatere, at rekordmange vælgere har vendt dem ryggen. På valgdagen 1. november rådede de over 50,9 procent af stemmerne, mens de i dag er røget ned på kun 38,5 procents støtte.
Thomas Larsen er politisk redaktør på Radio4 og står sammen med journalist, Pernille Rudbæk, klar med skarpe analyser, aktuelle gæster og debatskabende journalistik i det politiske program ‘Mandat’, der sender live torsdage kl. 11.05 på Radio4.
https://embed.radio4.dk/?gid=49547&time=0
