Tyv tog penge – ure og smykker

Foto: Niels Hofma

Op til 5000 i danske kontanter og 1500 euro (godt 11.000 kroner) samt ure og smykker til en ikke oplyst værdi. Det blev udbyttet for en tyv, der lørdag fra klokken 14.00 til søndag klokken 12.00 brød ind på en adresse på Skodsborg Strandvej. Tyven kom ind ved at afliste en rude, inden han løb med en værdiboks. Nordsjællands Politi har sikret sig spor efter indbruddet.