To tamme kaniner blev efterladt i Geelskov

Fredag i sidste uge rykkede Dyrenes Beskyttelse ud til to kaniner, der var blevet efterladt i en plastikkasse uden mad og drikke i Geelskov i Holte.

Efterlod kaniner i kasse uden vand og mad

Dyrlæge Maria Vang Johansen rykkede fredag ud til to efterladte kaniner i Geelskov, der hverken havde vand, mad eller plads i den plastikkasse, de blev efterladt i. Foto: Dyrenes Beskyttelse.

Et ærgerligt syn ventede en hundelufter, der havde taget sin firbenede ven med på en gåtur i Geelskov fredag 24. marts. I en plastikkasse fandt hundelufteren nemlig to rødbrune kaniner, som sad helt tæt sammen uden megen mulighed for at kunne vende sig. Det fortæller Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse.

Vand eller mad var der heller ikke blevet stillet ned til kaninerne, inden de blev efterladt til deres egen skæbne skoven. Kaninejerne havde dog taget sig tid til at lave lufthuller i kassen. Hundelufteren ringede med det samme til Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812, der satte gang i beredskabet.

Kaninerne blev heldigvis fundet i tide og havde det efter omstændighederne godt, men at dumpe dyr på den måde aldrig i orden, fortæller Dyrenes Beskyttelse, der desværre oplever en stigning i dumpede dyr. Foto: Dyrerens Beskyttelse

Ansvaret følger med

Dyrlæge Maria Vang Johansen, der er frivillig dyrereder – også kaldet kredsformand – i Rudersdal rykkede ud til Geelskov, hvor hundelufteren ventede med plastikkassen. Kaninerne havde det efter omstændighederne godt, men Maria Vang Johansen er forarget over, at nogen vælger at dumpe dyr på den måde.

– Når man anskaffer sig dyr til familien, følger der et ansvar med. Det gælder også ansvaret for at finde et nyt hjem til dem, hvis de ikke kan være hos en længere. Hos Dyrenes Beskyttelse oplever vi hvert år dyr, som ikke overlever at være blevet efterladt, siger Maria Vang Johansen i en pressemeddelelse.

En kedelig tendens

Antallet af kæledyr, der er efterladt til en uvis skæbne af deres ejer, satte da også en kedelig rekord i 2022 med hele 1382 dyr på landsplan. Det viser tal fra Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812. De mange dyr var fordelt på 644 enkeltstående sager, da der ofte dumpes hele kuld af eksempelvis kattekillinger og marsvin. Antallet af sager er steget med 25 procent siden 2018.

De seneste tre år har der været syv sager med dumpede dyr i Rudersdal Kommune. Blandt nabokommunerne, er det tal kun overgået af Gladsaxe Kommune, der har haft otte sager. Der er dog større problemer med dumpede dyr i andre landsdele. I Haderslev Kommune, der har nogenlunde samme antal indbyggere som Rudersdal, har de for eksempel haft 28 sager med dumpede dyr de seneste tre år.

De to rødbrune kaniner fra Geelskov var dog heldige at blive fundet i tide. Marie Vang Johansen kørte dem efterfølgende Dyrenes Beskyttelses internat i Roskilde, hvor de har det godt og snart er klar til få en ny god familie.

Kommune202020212022I alt
Rudersdal2327
Hørsholm1135
Allerød1001
Furesø1326
Lyngby-Tårbæk2125
Gentofte1124
Gladsaxe1618
Sager med dumpede dyr i Nordsjælland