Da Folketinget onsdag førstebehandlede et lovforslag om en ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af det affald, der er egnet til forbrænding, løb der kuldegysninger ned ad ryggen på borgmester Ann Sofie Orth (K).
For selv om ordet ”konkurrenceudsættelse” nærmest er sød musik i ørerne på en borgerlig borgmester, så vidste Ann Sofie Orth godt, hvad konsekvensen bliver: Et samlet tab på 750 mio. kroner for de fem Norfors-kommuner, som driver Usserødværket i Hørsholm.
– Vi risikerer, at værket går konkurs, hvis lovforslaget føres ud i livet, og da vi fem kommuner har stillet en kommunegaranti på 750 mio. kroner, kommer vi voldsomt i klemme, siger hun.
Baggrunden for lovforslaget er et politisk ønske om at reducere den danske forbrændingskapacitet og mindske importen af affald til forbrænding.
Ekspropriation
Lovforslaget indebærer, at forbrænding af kommunalt affald landet over skal sendes i EU-udbud, og det betyder, at Norfors skal byde på lige fod med alle andre.
– Det lyder jo tilforladeligt med udbud af affaldet. Men det, der ligner en liberalisering, er de facto en ekspropriation, mener Rudersdals borgmester.
Men det mener man ikke fra regeringens side. En del af det lovforslag, som nu er under førstebehandling, og som forventes vedtaget inden sommerferien i år, er nemlig en samlet kompensationspulje på 200 mio. kroner.
Den pulje giver Ann Sofie Orth ikke meget for:
– Der er langt fra 200 til 750 mio. kroner. Kompensation giver man, når man synes, at noget er synd for nogen. Ekspropriation og dermed erstatning er, når man ved, at nogen har lidt et tab. Når man er oppe i den størrelsesorden her, rammer lovforslaget en intensitet, som gør, at man er ovre i ekspropriationsbestemmelsen i Grundlovens paragraf 73, der siger, at ejendomsretten er ukrænkelig,” siger hun – og fortsætter:
– Der står i lovforslaget, at dette forslag kan ramme ejere af anlæg så hårdt, at det vil være ekspropriation. Det er en ren tilståelsessag. Derfor forekommer det noget mærkeligt, at man taler om en pulje på 200 mio. kroner som kompensation.
Påstanden om, at der reelt er tale om en ekspropriation, som skal give erstatning og ikke kun kompensation, bakkes op i et notat fra april, skrevet dr.jur. og professor i statsforvaltningsret, Michael Hansen Jensen, der betragtes som Danmarks førende ekspert i Grundlovens beskyttelse af ejendomsretten.
Går hele vejen
Og derfor er Rudersdal Kommune helt klar til at gå hele vejen for at få erstatning, hvis lovforslaget vedtages.
– Vi er klar til at lægge sag an, og vi er klar til at tage det søgsmål hele vejen til Højesteret. Den negative intensitet, det her rammer borgerne i vores kommuner med, er så stor, er, at det er ekspropriation. Ekspropriation kompenseres man ikke for, det får man erstatning. for Og det er erstatning én ti én, fastslår Ann Sofie Orth:
– Det er snart Grundlovsdag, og her fejrer vi også de negative frihedsrettigheder – det, staten ikke må overfor os som individer. Man må ikke bare tage det, vi ejer, uden at erstatte det, siger hun:
– Lovforslaget om en klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi skal tages af bordet. Det gavner ikke klimaet. Det siger blandt andet den grønne tænketank Concito. Forslaget markeds gør et område, som ikke er fornuftigt at markeds gøre, fordi vi taler om kritisk infrastruktur. Og det påfører borgerne i Nordfos-kommnerne et tab på 750 mio. kroner på en ellers fin klimavenlig løsning.
Fordelingen
Hvor mange penge, Rudersdal vil komme til at mangle, hvis Norfors går konkurs, har borgmesteren ikke overblik over endnu.
Men deler man ved hjælp af simpel hovedregning de 750 mio. kroner ligeligt mellem de fem kommuner, vil hver kommune stå med et eftersmæk på 150 mio. kroner.
Det er dog ikke sådan, beløbet bliver fordelt. Interessenterne hæfter nemlig efter indbyggertal, og her vokser Rudersdals andel i forhold til de 150 mio. kroner. Kommunen er nemlig næststørst i samarbejdet:
Helsingør: 62.875 indbyggere
Rudersdal: 57.247 indbyggere
Hørsholm: 24.761 indbyggere
Fredensborg: 40.504 indbyggere
Allerød: 25.867 indbyggere.
– Vi kan ikke sige noget i forhold til, hvad det vil koste Rudersdal, siger Ann Sofie Orth, som til gengæld ikke har problemer med at fortælle, hvad hun synes om hele situationen:
– Det her forslag har været under optræk i mange år, kan jeg forstå. Det er dybt forstemmende, at det fremstår, som om Folketinget er argumentresistent. Man er nødt til at tale om det her. Det er ikke min oplevelse, at man vil det. Det er ikke det billede, jeg sidder tilbage med efter at have set førstebehandlingen af lovforslaget i går, sagde hun torsdag til avisen:
– Derfor appellerer jeg til, at man tager det af og bruger noget energi på at finde en god løsning til gavn for borgerne, klimaet og miljøet, for det er jo det, det handler om. Det er en voldsom, voldsom regning i en økonomisk presset tid.
Som sagen står lige nu, hvis forslaget vedtages, så er der udbud om et års tid. Udbudsprocessen og den efterfølgende politiske behandling vil efter Ann Sofie Orths forventninger vare ind til midt i 2025.
Det vil sige, at der i hvert fald går to år, før man ved, om sagen fortsætter over i retssystemet.
Og derfor regner Orth heller ikke med, at man fra kommunens side indregner et forventet tab på Usserødværket i de kommende års budgetter:
– Vi budgetlægger ikke efter det, for vi er i sikker tro på, at det her er ekspropriation. Men jeg må sige, at det er noget af en ækel bobler, der ligger hos kommunalbestyrelserne i de fem kommuner, slutter hun.
CITAT
Vi er klar til at lægge sag an, og vi er klar til at tage det søgsmål hele vejen til Højesteret.
Ann Sofie Orth
