Birkerød: Lidt før klokken 19.00 onsdag aften kom en maskeret mand ind i Aldi på Kongevejen i Birkerød. Med en kniv truede han sig til penge, hvorefter han i en bil flygtede i retning mod Hillerød. Manden beskrives som mulig udlænding. Han talte i hvert fald dansk med accent, men var lys i huden. Han bar en sort elefanthue og en sort hættetrøje og kørte bort i en Opel Vectra B.