Palle-bål på Vedbæk Strand

Foto: Niels Hofma

Fire unge mennesker i alderen fra 20 til 27 år var kørt en tur fra København til Vedbæk natten mellem torsdag og fredag. Omkring klokken 01.30 slog de lejr på stranden ved Vedbæk Havn, men besluttede at tænde et bål. De stjal derfor et par paller fra byggepladsen ved havnen og fik antændt den ene. En politipatrulje var dog hurtigt ude på stranden og fik bedt de unge mennesker om at slukke bålet. De fik også besked om at rydde op efter sig, inden de igen kunne sætte kursen hjem mod København.