<p>Nærum: En 46-årig mand fra Allerød parkerede sin bil foran døren til tankstationen på Langhaven i Nærum søndag morgen, så andre ikke kunne komme ind. Det påpegede en 53-årig mand fra Holte. Som kvittering skubbede den 46-årige ham så hårdt i brystet, at han faldt bagover og ind i en glasrude. Den 46-årige mand er nu sigtet for vold, oplyser Nordsjællands Politi til Frederiksborg Amts Avis.</p>
Overfald på tankstationen