RUDERSDAL: Beslutningen var egentlig helt, helt enkel. Den lå lige til højrebenet.
Men alligevel tog kommunalbestyrelsen – med stor talelyst – på et par gevaldige omveje, før man nåede til den åbenlyse beslutning, der nærmest gav sig selv på forhånd.
Det overordnede emne var klima og miljø. Baggrunden var en sag, som Lokallisten rejste om solceller på tagene på de kommunalt ejede bygninger.
I sagen kan man læse, at Lokallisten ønsker at accelerere processen med solceller på de kommunale bygninger, og man foreslog derfor på mødet i kommunalbestyrelsen i onsdags, at alle kommunale bygninger bliver vurdereret for mulighed for opsætning af solceller, og at der herefter skal laves en prioriteret liste ud fra, hvor kommunen får størst CO2-reduktion for pengene.
Den åbne dør
Det var gruppeformand Anne Christiansen, der præsenterede Lokallistens forslag, som vandt opbakning hele vejen rundt i kommunalbestyrelsen:
– Det her er forhåbentlig en helt overflødig sag. Vi sparker jo nok en åben dør ind. Der er masser af tiltag i gang på solcelleområdet, men vi ønsker mere systematik ind i det, at vi får kortlagt de kommunale tage, så vi kan lave en prioriteret liste, sagde hun.
Konservative Christoffer Buster Reinhardt bakkede straks op – og tog lige så straks alle med på den første omvej.
– Den grønne omstilling er ikke kun solceller. Det handler også om en del offentlige arealer, hvor vi kan arbejde med jordvarme til lokalområdet. Vi har mange husstande, som sukker efter fjernvarme og grøn fjernvarme. Hvis vi kan tilbyde jordvarme, vil være interessant med det perspektiv også.
Radikale Court Møller tog debatten tilbage på sporet:
– Helt enig. Det er et rigtig godt og sympatisk forslag, som vi varmt bakker op omkring. Jeg har spurgt i maskinrummet i forvaltningen om, hvor vi er henne. Man fortæller, at man arbejder med en kortlægning af alle vores tage, en screening af, hvor man kan opsætte solceller på kommunens tage.
Næste omvej
At man allerede har fokus på solceller på de kommunale tage, bekræftede SF’s Dorte Nørbo:
– Vi har en klimahandlingsplan, hvor der står, at vi skal bidrage til den nationale målsætning om 100 procent grøn elproduktion i 2030, og at vi stiler efter at bruge 12 procent af det tagareal, vi har. Arbejdet er i gang, fastslog hun.
Næste omvej var Enhedslistens Christoffer Emil Jexen chauffør på. Han ville gerne diskutere målsætningen i den vedtagne klimahandlingsplan:
– Hvis vores forventninger er, at vi kan bruge 12 procent af arealet til solceller, og vi har mulighed for at bidrage mere, skal vi så ikke gøre mere, så vi solidarisk bidrager til, at strømmen bliver grøn, spurgte han.
Paul Bach (S) forsøgte at trække debatten tilbage på sporet. Ved at spørge til første omvej:
– Vi har igennem de sidste 10-12 år diskuteret at få solcelleanlæg på de kommunale bygninger. Det bliver dejligt at få det afdækket. Når Buster nævner jordvarme, er det så et tillægsforslag?
Allerede her foreslog Court Møller at sende sagen det sted hen, hvor den hører hjemme: Til behandling i Klima- og Miljøudvalget. Selv om forvaltningen rent faktisk er i gang med det arbejde, som man ønsker at sætte den i gang med.
Alle var efter en forlængelse af debatten enige om at sende sagen i udvalg.
Man kan høre og se hele debatten på kommunens hjemmeside.
