Danmarks ældste lysløjpe ligger i Rude Skov, og 16. februar i år kunne den fejre 50 års jubilæum. I den anledning arrangerer Holte Skiklub et arrangement torsdag den 23. marts kl. 17.30
Der indledes med en velkomst og nogle få taler og herefter håber skiklubben på, at så mange har lyst til at gå en runde på den 2,5 km lange lysløjpe. Efterfølgende vil der være hygge med pølser, øl og vand ved Foreningshuset på Rudegård Stadion.
Takket være skiklubbens sponsorer Holte Midtpunkt og ski-butikken Steep & Deep, kan man være med til at indsamle penge til Ukraine via Røde Kors. For hver omgang man går eller løber på lysløjpen, donerer de to sponsorer kr. 25 pr. person til indsamlingspuljen.
På dagen vil det også være muligt for alle at donere penge til det gode formål. Holte Ski håber, at mange vil være med til at fejre lysløjpen, samt støtte op om at hjælpe Ukraine.
Mødested for arrangementet er bag Holte Hal 2. belo
