Kommunal fokus på de gode vej-vaner

Foto: Lars Sandager Ramlow
Efter det veloverstået motionscykelløb »MENY VM-Stafetten i Rudersdal« sætter arrangørerne og kommunen nu spot på gode vejvaner for bilister og cyklister. Borgerne opfordres til at bidrage med gode ideer. Foto: Morten Nilsson
Efter det veloverstået motionscykelløb »MENY VM-Stafetten i Rudersdal« sætter arrangørerne og kommunen nu spot på gode vejvaner for bilister og cyklister. Borgerne opfordres til at bidrage med gode ideer. Foto: Morten Nilsson

Gode vaner i trafikken er vigtigt for, at alle kan køre sikkert og komme godt frem. Det gælder både bilister, cyklister og gående. Rudersdal Kommune vil derfor sætte fokus på adfærd i trafikken, så alle kan færdes sikkert. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

– Vi har netop vedtaget en ny trafiksikkerhedspolitik, og i den forbindelse er det naturligt, at vi ser på, hvordan vi kan fremme de gode vaner i trafikken og dermed skabe en øget trafiksikkerhed, siger Court Møller, formand for Miljø- og Teknikudvalget.

Han suppleres af arrangør af MENY VM-Stafetten i Rudersdal, Henrik Andersen:

– Vi havde et stort fokus på sikkerheden både før og under motionscykelløbet. Op til MENY VM-Stafetten i Rudersdal holdte vi i samarbejde med DGI fællestræninger for motionscyklister for at forbedre deres teknik og derved øge sikkerheden, og motionscykelløbet blev heldigvis afviklet uden uheld. Så vi vil gerne fortsætte det gode samarbejde med kommunen om at skabe øget sikkerhed og god cykeladfærd på vejene, siger han, Mens Court Møller supplerer:

– Særligt når motionscyklister cykler flere sammen i bynære områder, så vil jeg opfordre til, at de viser ekstra hensyn. Mange borgere oplever, at der kan opstå farlige situationer, når motionscyklister kører på smalle villaveje.

Rudersdal Kommune opfordrer derfor alle, der har forslag til gode råd og vaner i trafikken, til at sende dem til kommunen. Alle gode råd og vaner samles til sidst til de syv bedste råd til cyklister og de syv bedste råd til bilisterne. De gode råd og vaner kan sendes til Teknik og Miljø på mail: tom@rudersdal.dk indtil den 5. august.