Jesper René spiller mesterværker i Vedbæk

KONCERT Vedbæk Kirke inviterer til gratis koncert søndag 5. februar kl. 15 med pianisten Jesper René.

Han debuterede i 1989 med Odense Symfoniorkester og har siden været en af sin generations mest koncertaktive musikere. Han bruger sjældent noder til koncerterne, da han spiller udenad og har al musikken i hovedet – og fingrene.

Jesper René er særligt kendt for at spille Bachs store værker, men ved koncerten i Vedbæk Kirke spiller han et varieret program med nogle af klaverlitteraturens mesterværker af Chopin, Brahms og Debussy. jesl

På søndag 5. februar kan man opleve pianisten Jesper René ved tangenterne i Vedbæk Kirke. Pressefoto