Idrætscenter får Nettos aflagte lamper

GENBRUG: I stedet for at smide Nettos lamper i skraldespanden, når butikkerne bliver renoveret eller trænger til nyt lys, bliver de renoveret, re-designet og opgraderet til LED og genbrugt andre steder. Et af de steder er i Birkerød Idrætscenter.

Idrætscenter får Nettos aflagte
Birkerød Idrætscenter har fået 73 lamper fra Netto – og de giver tilstrækkeligt lys til, at der i hallen kan spilles Europa Cup-kampe i volleyball.

BIRKERØD: En stor del af lyset i Birkerød Idrætscenter er levet af supermarkedskæden Netto.

For når en Netto-butik bliver renoveret, bliver lamperne nemlig genbrugt og gør gavn andre steder. Et af de steder er i Birkerød Idrætscenter.

I hallen stod man overfor en udfordring, da belysningen ikke opfyldte kravene til Europa Cup-kampe i volleyball, ligesom de eksisterende lamper brugte for meget strøm. I stedet for at købe nye lamper, faldt valget på Nettos gamle lamper, så der i dag hænger 73 nye af slagsen i idrætscenteret, skriver Salling Group i en pressemeddelelse.

I Birkerød Idrætscenter er man ifølge pressemeddelelsen glade for at have overtaget Nettos gamle lamper, da de har sparet på energien og samtidig lever op til belysningskravene i forbindelse med afviklingen af volleyball-kampe.

– De nye lamper har skabt en energibesparende, langtidsholdbar og økonomisk attraktiv løsning for os. Samtidig er det et ekstra plus, at vi ved at genbruge Nettos gamle lamper kan gøre en forskel for miljøet, siger halinspektør i Birkerød Idrætscenter, Carsten Jacobsen.