Hverken Skills eller Robert gav gevinst til Rudersdal

Tomhændet fra Robert-fest

Michael Graversen får chancen igen til Bodil-festen i marts. Foto: Frank S. Pedersen

Foto: Frank S. Pedersen

NAVNE Som Jonas Flinker Keller fra Nærum sagde forud for sin deltagelse i DM i Skills i Fredericia, så handlede det lige så meget om at blive bedre, som om at vinde. Og den unge møbelsnedkerelev fra Next København kunne glæde sig over at blive bedre, vinderen blev en elev fra Roskilde Tekniske Skole.

Dokumentarfilminstruktøren Michael Graversen fra Birkerød måtte også gå tomhændet fra den store Robert-fest, hvor han var nominereret til to priser. Som ventet løb den Oscar-nominerede ’Et hus af splinter’ med prisen for Årets dokumentarfilm foran blandt andre Michael Graversens ’Mr. Graversen’, men hans ’Ghosts og Moria’ i kortfilmskategorien tabte til ’En film der måske handler om fremtiden’.

’Mr. Graversen’ skal igen op imod Robert-vinderen til den kommende Bodil-fest, hvor den er nomineret til Bedste danske dokumentar.

fsp