Hans fars kamp mod systemet 
har formet Kloppenborg politisk

Politisk er Jens Kloppenborg-Skrumsager (V), der er et af 13 nye ansigter i kommunalbestyrelsen i Rudersdal, især formet af sin kræftsyge fars kamp mod et system, som han mener i sidste ende var med til at tage livet af faren.

For Jens Kloppenborg-Skrumsager (V), der har erfaring som kommunalpolitiker fra Aarhus Byråd, er familien en vigtig komponent i livet. Her betragter han en radering, som han husker fra sin barndom, hvor det hang i farmorens hjem. Det har været i hans besiddelse, siden farmoren døde, da han var omkring 17-18 år gammel. Raderingen forestiller Golgata, som ifølge Det Nye Testamente er det sted, hvor Jesus blev korsfæstet. Farmoren var »meget religiøs«, og det er hendes skyld, at Jens Kloppenborg-Skrumsager i dag er forholdsvis godt bekendt med Biblen. Foto: Kenn Thomsen