Fra Lokalhistoriens nytårsquiz – Hvad er det på billedet?

Axel Bredsdorff inviterer læserne til at komme med bud på, hvad i alverden man kan se på dette luftfoto fra 1954

Fra Lokalhistoriens nytårsquiz - Hvad er det på billedet?
Hvad kan man se og ikke se på dette billede. Send dit forslag til Axel Bredsdorff på formand@histtop.dk
Hvad kan man se og ikke se på dette billede. Send dit forslag til Axel Bredsdorff på formand@histtop.dk

Axel Bredsdorff

Godt nytår til alle læsere af Rudersdal Avis.

En særlig kilde til at forstå lokalhistorien er de (ortografiske) luftfotografier, som vi heldigvis har mange af, og som for de flestes vedkommende er tilgængelige på Geodatastyrelsens hjemmeside.

Mere lokalt kan man også gå på jagt på Rudersdal Kommunes egen hjemmeside under menupunktet "Kort over Rudersdal Kommune."

Men det er ikke altid let at fortolke et lodret luftfotografi, da landskabet og omgivelserne sjældent opleves i fugleperspektiv. Men daterede luftfotografier kan give et præcist overbliksbillede af et bestemt tidspunkt: hvad var revet ned, hvad var bygget, hvad var planlagt?

En af de mere spektakulære serier af luftfotografier er optaget i 1954 af det amerikanske luftvåben, U.S. Air Force, som overfløj og fotograferede store dele af Danmark, herunder også vores egn.

Kig nøje på dette luftfotografi fra 1954: Hvad er det vi ser, og hvad er det vi ikke ser? Altså: Hvad er gammelt, hvad er nyt og hvad er endnu i vente på de viste arealer?

Skriv dit forslag til klummespaltens forfatter på følgende mail: formand@histtop.dk

Senere her i januar vil alle jeres gode iagttagelser af billederne med mere blive refereret.