Kirkegårdsdriften i Rudersdal Kommune har været til heftig debat i den senere tid, efter at flere gravstedsejere er stået frem og har kritiseret priserne, som de mener er urimeligt høje.
Derudover har der også været kritik af, at kommunen ikke i 2016, da man besluttede, at kirkegårdene skulle være 100 procent brugerfinansierede, gav ejerne af gravstederne direkte besked.
Rudersdal Kommune er en ud af 11 af landets 98 kommuner, som står for driften af kirkegårdene.
I de andre kommuner er det en kirkeopgave, og det har flere af Rudersdals kommunalbestyrelsesmedlemmer, heriblandt borgmester Jens Ive (V), givet udtryk for, at de også gerne så i Rudersdal.
Hos Landsforeningen af Menighedsråd mener formand Søren Abildgaard, at kirkegårdsdriften er en »naturlig folkekirkelig opgave«.
– Selv om man fra kirkens side kan opnå en besparelse ved, at kommunerne overtager opgaven, mener vi, at det er et vigtigt område for folkekirkens samlede opgave at varetage kirkegårdsdriften, siger Søren Abildgaard.
Der er dog tale om en temmelig tung administrativ – for ikke at nævne økonomisk – opgave.
– Det er en opgave, der belaster folkekirkens samlede budget med cirka 1,1 milliarder kroner om året. Eller sagt med andre ord så aflaster folkekirken de kommunale budgetter for en samlet udgift på anslået 8-900 millioner kroner, når man fraregner tilskud til folkekirkemedlemmer, siger Søren Abildgaard, der forklarer, at det er en udgift, der må forventes at stige fremover.
Det sker ifølge formanden i takt med, at indtægterne falder som følge af ændrede begravelsesskikke, hvor flere vælger urnebegravelse i stedet for kistebegravelse, og stigende tilskud til gravsteder.
– Men kirkegårdene har en stor betydning for ikke mindst de efterladte, og det sorgrum, som kirkegården tilbyder, anser vi som en væsentlig del af det samlede folkekirkelige tilbud, ligesom der er et hensyn til kulturarven tilknyttet kirkegårdene, siger Søren Abildgaard.
Ifølge Søren Abildgaard er det provstiudvalget, der i sidste ende afgør, om man vil godkende at overtage driften af kirkegårdene.
Rudersdal Provstiudvalg består af seks medlemmer, og provst Grete Bøje er »født medlem«. Derudover består Rudersdal Provstiudvalg af formand Verner Hylby, næstformand Margit Albertus, Anne Minor Chistensen, John Theil Münster, Christian Fink Tolstrup, der er præsterepræsentant og Tine Marlene Hansen, der er sekretær for provst og provstiudvalg.
Der er valg til provstiudvalget hvert fjerde år, og det ligger et år efter, at der har været afholdt menighedsrådsvalg, hvilket betyder, at der er valg næste år.
Søren Abildgaard siger, at det ikke nødvendigvis kræver enighed i Rudersdals Provstis otte sogne at påtage sig opgaven med kirkegårdsdriften.
– Der er eksempler på en form for blandingsdrift i nogle kommuner. Det er dybest set noget af det, som man aftaler lokalt, hvis der skal ske en folkekirkelig overtagelse af kirkegårdene. Som regel kan der jo findes gode og kreative løsninger på kommunale problemer, siger Søren Abildgaard.
Søren Abildgaard forklarer, at en overdragelse af kirkegårdsdriften til kirken, vil betyde en stigning i kirkeskatten.
– Man vil opleve, at hvis folkekirken overtager kirkegårdsdriften vil det koste nogle penge. Især hvis man har store grønne arealer, og det har man efterhånden på mange kirkegårde, fordi man ikke udnytter kapaciteten fuldt ud. Det efterlader nogle udgifter, som man ikke kan pålægge gravstedsejerne, og der er kun kirkeskatten til at finansiere det. Alt andet lige vil det, at man overgår fra kommunal til folkekirkelig drift, medføre et pres på kirkeskatten, siger Søren Abildgaard.
Uanset hvad lader det til, at debatten om kirkegårdstaksterne i Rudersdal ikke har været rejst for sidste gang, for det er et emne, der vækker en del følelser, og det bliver sandsynligvis også et tema, som de nye menighedsråd kommer til at forholde sig til.
Og – påpeger Søren Abildgaard – det handler naturligvis ikke kun om følelser men også om økonomi.
– Der er jo også en reel økonomisk besparelse i det for kommunen, hvis man får folkekirkemedlemmerne til at betale for driften, og det skal man jo heller ikke glemme, siger Søren Abildgaard.
