Det gode hundeliv: Hvad er hvalpens socialisering, og hvordan foregår miljøtræning?

Hundeeksperten Christina Højgaard giver gode råd til dem, der går i tanker om at købe sig en hundehvalp.

Blog: Det gode hundeliv - lederskab for din hund
Foto: Vi Passer Hund
Christina Højgaard skriver denne gang om hvalpetræning.

HUNDELIV Hvad er din hunds socialisering og hvordan foregår miljøtræning?

Påtænker du et hvalpekøb? Et nyt familiemedlem – en hundehvalp? Prøv lige at læse dette skriv om Socialisering og Miljøtræning, to yderst vigtige dele af dit nye hundehold. Et par begreber, der bør sætte sig fast i din hverdag med hvalpen.

Socialisering

Socialiseringsperioden begynder allerede ved 3-uger hos hvalpen… men da har man jo ikke fået det lille pus hjem endnu.

Hvorfor er denne tid (3 uger) så vigtig? Og hvad kan man gøre når hvalpen kommer hjem i sin nye familie – hvordan og hvorfor egentlig?

3 ugers alderen er svær at tage ansvar for som hvalpekøber, så dén tid vender vi tilbage til…

Men Socialiseringen fortsætter…

I hvalpens 8-16 uger, knytter den bånd til sin nye familie, og det skal prioriteres at afsætte tid til bare at ”hygge”. Det er også yderst vigtigt, at hvalpen kommer ud og oplever samfundet. Se, opleve, høre, lugte og nyde…

• Lyde og lugte (skov, mark med køer og får og heste, gågade)

• Færdigheder, f.eks. bilkørsel, klippe negle, blid børstning, hvalpetræning, besøge dyrlægen og få et par godbidder

• Hils på forskellige typer mennesker (børn, ældre med stok eller gangstativ, kørestolsbrugere etc).

• Lidt lettere larm, små grydelåg på gulvet (men du positivt forstærker), musik i radioen etc…

Det er vigtigt med nye oplevelser hver dag – tilpasset hvalpens udvikling.

Hvalpen bør ikke de første 16 uger få negative oplevelser, fordi det kan præge hvalpen negativt resten af dens liv.

Et godt råd er, at små hvalpe ikke skal lege ukontrolleret med store eller voldsomme hunde, medmindre man er absolut sikker på en god oplevelse.

Vær opmærksom på, at det er vigtigt med vedligehold af tilliden til, at ejer er der for hvalpen, og at hvalpen kan stole på hjælp.

Hér kan f.eks. nævnes at ejer går ind og stopper en uhensigtsmæssig leg, Leg skal være en positiv oplevelse, og det er ikke alle hunde man nødvendigvis behøver at hilse på.

Leg med mentalt sunde og voksne hunde, kan udvikle hvalpen til at have et godt ”hundesprog”.

Leg med andre hvalpe, der giver plads til et blidt temperament, og leg med fysisk jævnbyrdige legekammerater er en gave. Uagtet hvad vi tobenede mener og gerne vil…. kan vi på ingen måde lære hvalpen det vigtige hundesprog, som andre hunde kan (og skal) lære hvalpen…

Hunde leger forskelligt. Men fælles for alle hvalpe/racer, er leg i mindre grupper at foretrække, da mindre grupper er nemme at overskue, og vi mennesker har let ved at kontrollere situationen.

Glem den gamle skrøne, at hunde skal ”klare det selv”. Intensivt besøgte hundeskove kan også være en voldsom oplevelse for en lille hvalp,- en masse hunde, hvis ejere ikke altid har den ”rette” overbevisning.

Miljøtræning er…

At hvalpen får forskellige sanseindtryk, den skal bruge senere i dens liv.

Under Miljøtræning kan nævnes:

• Renlighed

• Alene hjemme træning

• Kørsel i tog

• Elevator

• Besøg i forskellige områder som skov, mark, strand, gågade, stationer, broer. Altså forskellige steder med forskellige underlag

• Se og oplev voksne mennesker i alle afskygninger, småbørn der skriger, voksne med eller uden tørklæder, handicap/kørestolsbrugere, folk med stok, klapvogne. Folk på løbehjul og elcykler.

• Afslapning. Din hvalp sover ofte, og det er vigtigt at den får lov at være i fred, og får den nødvendige ro til at slappe af

Hvis din hund bliver forskrækket, hvad gør du så?

Hvis din hvalp har fået en ubehagelig oplevelse, ynk ikke… For du må endelig ikke bekræfte hunden i, at det var ekstremt ubehageligt.

Tal med din hund, i et behageligt toneleje. Afmystificer emnet, hvorfra hvalpen/hunden fik sin forskrækkelse. Bliv på stedet til hunden er faldet til ro.

Og så tilbage til de 3 uger – alderen på hvalpen…

Når du vælger hvalp – vær opmærksom på omgivelserne. Er din opdrætter opmærksom på Socialisering? Hvad gør de for at påvirke hvalpen(e) i en god retning?

Er det en god opdrætter, vil de være rigtig begejstrede for, at du lige stiller et par spørgsmål til netop dette.

Hvis det er en dårlig opdrætter, og de intet gør for hvalpene – a la de går i en hesteboks og har hinanden – intet andet i de første 8 uger, så undlad at dit hjerte løber af med dig. Få din hvalp et andet sted fra.

En dårligt socialiseret hvalp er hårdt arbejde resten af hundens liv…… og det er dig der skal rette op på det!

Jeg har flere gange mødt hvalpekøbere med dårligt socialiserede hvalpe, og hver gang er det umådeligt trist at skulle forholde og forklare, hvor meget der skal til for at få en mentalt sund hund ud af hvalpen. I mange tilfælde er hvalpen ikke til at rette op på, og dens nye familie må leve med mange forholdsregler.

Her er Christina Højgaards Bullmastiff kun tre uger gammel.