Af Keld Stattau, Biskop Svanes Vej 66D, 3460 Birkerød
I snart fem år har skolestrukturspørgsmålet tappet mange kræfter fra skolernes mulighed for i rimelig ro at kunne tænke på at udvikle indhold i den daglige undervisning. Ville den store politiske uenighed op til kommunalvalget betyde en ny strukturændring, når den nye kommunalbestyrelse tog fat?
Ønsket om en hel eller delvis tilbagerulning af skolesammenlægningerne har været stærk hos nogen, men med den tid, der er gået siden 2019, ville en sådan beslutning blot betyde, at mange kræfter igen ville gå med endnu en omorganisering på skolen. Det ville i mine øjne ikke have gjort en ganske vist oprindelig unødig sammenlægningsbeslutning god igen og i værste fald endnu en gang bygge på en splittet kommunalbestyrelse.
Nu er der så i stedet skabt fuld politisk enighed om den samlede skolestruktur i kommunen, så det ikke igen skal være en politisk kampplads ved næste kommunalvalg om tre år med den usikkerhed, det ville betyde.
Sammenlægningerne står altså ved magt, men nu med en meget tydelig politisk markering af kravet om, at der på hver selvstændig matrikel skal være en leder (souschef), som helt entydigt har den daglige ledelse af matriklen, og som forældre, elever og ansatte har fortroligt kendskab til hvem er og refererer til. Og der er afsat midler til at gøre disse stillinger mere attraktive også økonomisk set, så rekruttering og ikke mindst tilknytningen i ansættelsen bliver forbedret.
Om- og udbygninger af udskolingerne på Søholmskolen og Ravnholm Skole er vedtaget og vil nu give grundlag og perspektiv, for at medarbejdere, elever og ledelser kan udvikle udskolingsmiljøerne på de to skoler. Også på Holte Skole er der afsat anlægsmidler til at starte om- og tilpasningsarbejder for den struktur, der nu er besluttet – også i politisk enighed.
Der er afsat en ikke ubetydelig sum penge til at forbedre lærernes arbejdsvilkår, så rekrutteringsmuligheder og tilknytning også forbedres her. Forhåbentlig bliver der prioriteret mere tid til de lærere, der skal varetage støtten og samarbejdet omkring de elever, der er mest udsatte i skolen. Det viste den nylige ’statusundersøgelse’ på skolerne, at der var stærkt behov for.
Dette er alt sammen gode og stærke, men også nødvendige tiltag, for at skolevæsenet samlet set kan komme videre efter en række svære år med fejlslagen skolepolitik både nationalt og kommunalt. Grundlaget er i hvert fald nu meget bedre for, at udviklingen kan vendes.
Næste trin bliver, at skolerne bliver frigjort fra den politiske og forvaltningsmæssige styring, som har været den fremherskende i kommunen indtil sidste valg. Nu skal lærings- og udviklingsønsker tage afsæt på de enkelte skoler. Start her med at rydde op i alle tidligere udsendte mængder af mål, delmål, pejlemærker, handleplaner, m.v., som har været designet til at styre oppefra. Formuler i stedet mål, m.v. kort, enkelt og dermed overskueligt – så skolerne kan handle på det og skabe udviklingen nedefra og få ejerskab til processen.
