Debat: Er Messerschmidt snart træt af at vinke med en vognstang?

Debatten raser om unge uromagere i Birkerød Bymidte, hvor blandt andet p-kælderen under Hovedbiblioteket er et af de steder, de hænger ud. En af dem, der har blandet sig, er Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, men ikke alle er helt enige i han indblanding. En af dem er Karl Aage Thomsen, der mener, at man skal fare med lempe, når det drejer sig om de unges opførsel i det offentlige rum.

Karl Aage Thomsen

Kirkeåsen 41 st.th.

2850 Nærum

Jamen altså, Hr. Messerschmidt dog, har din religionslærer ikke fortalt dig, at man skal læse Bibelen, før man begynder at prædike? Det sagde i hvert fald min gamle oldefar, som var præst i et sogn ved Jammerbugten. Og helst ikke for meget af Det Gamle Testamente.

Er du ikke snart træt af at vinke med den vognstang, så meget har du vinket, at du måske får den stakkels justitsminister til at få den absurde ide at give de unge en bøde på 10.000 kroner. Det er da lige til at opfordre dem til kriminalitet.

Jeg har læst de fleste af dine skriverier, hvor du fortæller om din tro på Guds underværker, eller er det bare for at fiske stemmer fra Kristendemokraterne? Jeg er lige ved at tro, at du har fået religiøsitet af for meget omgang med jesuitter-katolikkerne i EU.

Jeg er meget enig med vores borgmester Jens Ive (V) og Nordsjællands Politi i, at man skal fare med lempe vedrørende de unges opførsel i det offentlige rum og ikke bruge uddrag af Koranens grovheder, men Bibelens kærlighedsbudskab som værktøj.