66-årig varetægtsfængslet for drabsforsøg

Foto: Camilla Tiefensee Schrøder

Den 66-årige mand fra Birkerød, som kort før klokken to natten til lørdag skød en 26-årig mand med sit haglgevær, er nu blevet varetægtsfængslet frem til 2. januar, sigtet for forsøg på manddrab. Det oplyser leder af efterforskningen Michael Gaml fra Nordsjællands Politi til Frederiksborg Amts Avis efter grundlovsforhøret, som foregik for lukkede døre i Retten i Hillerød lørdag klokken 13.