– Vi kan drive dobbelt så meget gas ud af et biogas-anlæg

Greentech: Virksomheden AquaGreen får en kapitalindsprøjtning på næsten ni millioner kroner. Virksomhedens direktør hæfter sig ikke så meget ved beløbets størrelse, men mere ved, at virksomheden nu arbejder strategisk sammen med Andel.

Foto: Thomas Olsen
<p>Risø Huse: Energi- og fibernetkoncernen Andel og Sparekassen Sjælland-Fyn har via det fælles investeringsselskab Impagt Invest Sjælland investeret 8,75 millioner kroner i AquaGreen. Impagt Invest Sjælland arbejder for at skabe vækst og udvikling i Østdanmark med særligt fokus på virksomheder, der arbejder med bæredygtighed. AquaGreen har udviklet ny og banebrydende teknologi, som reducerer de klima- og miljøbelastende stoffer i slam fra rensningsanlæg.</p>