
Synet af en fremmed, der er ved at klatre ind ad soveværelsesvinduet, er ikke ligefrem, hvad man ønsker at vågne op til klokken tre om natten.
Det var ikke desto mindre, hvad en eller to indbrudstyve udsatte en 50-årig mand for på Gundsølillevej natten til tirsdag. Tyvene kom dog aldrig indenfor, da det gik op for fyren i soveværelsesvinduet, at de var opdaget.
Først havde forsøgt at klatre ind gennem badeværelsesvinduet og derefter det åbentstående soveværelsesvindue, hvor den netop vågnede beboer kun nåede at se en mand i sort trøje, inden denne tog flugten i en bil. Der har som nævnt formentlig også været en medskyldig på spil, men det står ikke helt klart, hvad der er foregået i nattens mulm og mørke.