Tour-chancen er bedre med nyt bud

Foto: Kristian Jørgensen
Roskilde har haft Danmark Rundt gennem Algade, men det bliver i en noget anden størrelsesorden, hvis Tour de France kommer til byen. Foto: Jens Wollesen
Roskilde har haft Danmark Rundt gennem Algade, men det bliver i en noget anden størrelsesorden, hvis Tour de France kommer til byen. Foto: Jens Wollesen All rights reserved! Jens Wollesen +4520471563

Roskilde kommer med i et nyt bud på at få Tour de France til Danmark i 2019, og chancerne for at Roskilde bliver startby for 1. etape i verdens tredjestørste sportsbegivnehed er væsentligt bedre, end da der blev afgivet et bud i efteråret.

– I min verden er det her det realistiske bud. Det tager lang tid at varme op under sådan en ansøgning, siger Roskildes borgmester, Joy Mogensen.

Man valser ikke bare ind og snupper tre etaper af gigantløbet, og derfor var det seneste bud først og fremmest en måde at vise sin vilje. Konkurrencen for at få Tour de France til Roskilde er stadig hård, og andre startbyer har kæmpet i 10 år for det, så de rigtige forhandlinger kan ligge langt ude i horisonten.

– Vi skal være klar til det her, vi skal være vores bedste version af os selv, men vi skal ikke bilde hinanden ind, at det her er let. Det kommer vi til at kæmpe for, og vi skal være vedholdende, men hvis det lykkes, betyder det rigtig stor synlighed og en gevinst for lokalområdet, siger Joy Mogensen.

Alle partier undtagen Enhedslisten stemte for, da økonomiudvalget god for, at Roskilde deltager i det nye tourbud. Bliver Roskilde startby, vil det koste kommunen fem millioner kroner foruden oprydning, skiltning m.v.