Tak for alt til Anne

Mange fine ord ved afskedsreceptionen for domkirkens formand

Tak for alt til Anne

Domkirkens menighedsråd får ny for

Domkirken spiller fortsat en meget stor rolle i Roskilde, og posten som formand for Domsognets Menighedsråd giver stor indflydelse.

– Tak for gode som for onde år, hedder det i en gammel sang af den dygtige viseforfatter Siegfried Pedersen.

Sådan var det også lidt, da den mangeårige formand for domkirken Anne Rosendal, holdt afskedsreception i Konventhuset, efter at hun nu sammenlagt har siddet på posten i Domsognets Menighedsråd gennem 15 år.

Hverken talerne i deres lykønskninger eller Anne selv til i sin afsluttende takketale lagde skjul på, at der havde været både op- og nedture undervejs. Men samtidig blev det understreget, hvor meget godt der i årenes løb var blevet udrettet med hende for bordenden.

Bisp og provst

Blandt talerne var Roskildes nye bisp, Ulla Thorbjørn, der som sognepræst ved domkirken har arbejdet sammen med Anne.

Den tidligere domprovst Jens Arendt leverede ligeledes en række pæne ord til den afgående formand.

Roskilde Byråd var repræsenteret af borgmester Tomas Breddam (S) og Anna Bondo (El.)

Nuværende og tidligere medlemmer af Domsognets Menighedsråd var også mødt talstærkt op, bl.a. den tidligere formand Lis M. Frederiksen, der i fire år havde overtaget posten fra Anne Rosendal.

Desuden så jeg Kirsten Bjerager, Paul Bundgaard, Frank Birkebæk, Henrik Enig, Annie Larsen, Lise Ellegaard, Lis Kjær, Henrik Bondo og en række andre deltagere fra Roskildes kultur- og foreningsliv.

Selv om Anne Rosendal nu træder tilbage som formand fortsætter hun i menighedsrådet og i en række af dets udvalg. Ny formand er den hidtidige kasserer Bjarne Hald.

Efter i alt 15 år som formand for Domsognets Menighedsråd er Anne Rosendal gået af og blev fejret ved en reception.