Søvnig polak fandt tilbage til opgangen

Søvnig polak fandt tilbage til opgangen

Politiet måtte to gange smide en polsk mand ud af en opgang, hvor han havde lagt sig ti at sove.

Foto: THOMAS OLSEN

Politiet måtte mandag formiddag genne en 27-årig polsk mand ud af en opgang i Universitetsparken i Trekroner, hvor han havde lagt sig til at sove.

Igen. Så sent som lørdag morgen var politiet ude i selvsamme opgang for at vække den samme mand, som på daværende tidspunkt var påvirket af et eller andet.

Mandag formiddag havde han forsøgt at finde finde hvile lidt længere oppe, men heller ikke her fik han altså fred.

Den 27-årige polak, der har arbejdsmæssig tilknytning til Danmark, blev sendt væk fra opgangen, men undgik tilsyneladende at få en bøde denne gang.