Roskilde TeamGym satte i weekenden punktum for sæsonen 2021/22 med en gallaafslutning i Roskilde Kongrescenter, der bød på masser af såkaldte blærerunder, hvor gymnasterne fik lov at vise en – for almindelige mennesker – helt umulig kropskontrol som for eksempel flest stående baglændere, gå på hænder på tværs af hallen samt tempoflik.
– Roskilde TeamGym er tilbage på Danmarkskortet i en fantastisk sæson 2021/22 efter et par svære år præget af corona og aflyste konkurrencer. Men denne sæson har virkelig været fantastisk, og gymnasterne er kommet hjem med adskillige guld-, sølv- og bronzemedaljer efter flotte præstationer i deres konkurrencer. Et resultat af mange gode timers træning i træningsfaciliteterne i det nybyggede Roskilde Springcenter, hvor Roskilde TeamGym har alle deres træninger. Og ikke mindst er det nu igen muligt at dyrke det sociale og kammeratskaberne på alle hold, hvilket alle gymnasterne har været rigtig gode til, siger klubbens formand Mette Just.
Nu venter en sommer med sommertræninger, og så glæder formanden sig til næste sæson.
Alle interesserede kan følge Roskilde TeamGym på både Facebook, Instagram eller læse mere om alle holdene på www.roskildeteamgym.dk