Roskildenatten startede også småt

Foto: Jørgen B. Andersen
Birgit Pedersen havde håbet på flere deltagere i ånd- og videnfestivalen - men peger på, at Roskildenatten også startede i det små.
Birgit Pedersen havde håbet på flere deltagere i ånd- og videnfestivalen – men peger på, at Roskildenatten også startede i det små.

Roskilde: Med 5000-6000 gæster levede weekendens ånd- og videnfestival ikke op til de håb, som kulturudvalgsformand Birgit Pedersen (SF) havde. Hun ser da også stadig festivalen som et eksperiment.

– Vi skal en gang imellem turde, at kaste os ud i sådan et projekt. Det har været en begrænset succes, men den første Roskildenat var heller ikke en stort tilløbsstykke, siger Birgit Pedersen.

For Frank Birkebæk fra programudvalget bag festivalen, var besøgstallet ikke det vigtigste. For ham handlede det først og fremmest om, at deltagerne og dem der holdt arrangementer fik en god oplevelse. Og det har folk ifølge de tilbagemeldinger, der er kommet til ham, fået.

Han og programudvalget er klar til at arrangere en ny festival – og gerne om to år. Hvis der kan blive to år mellem festivalerne, får arrangørerne mulighed for at forberede sig ordentligt på opgaven.

En eventuel ny festival skal i givet fald have nogle andre hovedingredienser, end årets festival havde.