Roskilde: Retauratører i Roskilde gider ikke narko i nattelivet, og løbende finder de på nye skridt i kampen mod stofferne.
På cafe Promenaden smører personalet en olie på toiletterne, og det får narkotikaen til at klumpe og gør, at det svier i næsen, når stofferne bliver sniffet.
– Når vi har en mistanke om, at nogen tager noget, når de er her, gør vi sådan noget som at smøre olien på toilettet. Det svier ret meget i næsen, når efterfølgende sniffer pulveret op. Det fik på et tidspunkt en pige til at komme løbende ud fra toilettet og kalde dørmændene for dumme svin, siger Dennis Rode, der er indehaver af cafe Promenaden.
Både på diskotek Carma i Jernbangegade og på Promenaden giver det livsvarig karantæne at blive snuppet med stoffer, mens det på diskotek Interpool koster to års karantæne.