Pølsevogn med skaldet kok indeni

Pølsevogn med skaldet kok indeni

OPDATERET 6. januar. Den Skaldede Kok, Kloster-Hede og Meny i Himmelev har valgt at aflyse arrangementet på grund af de nye skærpede restriktioner.

Fredag 8. januar ruller en pølsevogn op foran Meny i Himmelev klokken 14. Pølsemanden indeni er Carsten Olsen alias Den Skaldede Kok. Her vil han præsenterer en række bøffer og pølser, der er lavet af danske råvarer og uden tilsatte E-numre.

Han er udlært kok fra Hotel D'Angleterre i København og tjener fra Plaza. Fra 2007 til 2012 drev han Restaurant Den Skaldede Kok i Tivoli med 45 ansatte.

I forbindelse med en række operationer for nogle år siden har Den Skaldede Kok tabt 70 kilo og bruger nu en del af sin tid sammen med Kloster-Hede, hvis produkter har lavt fedtindhold og består af et højt indhold af grøntsager.

Pølsevognen lukker igen klokken 17.