Påskemad fra overskudslageret

Påskemad fra overskudslageret

Blå Kors og Lidl er gået sammen om at yde hjælp til økonomiske trængte familier i Roskilde.

Foto: Thomas Mikkelsen

Påsken er en højtid, der for mange familier kan være svær at få til at hænge sammen økonomisk. Derfor uddeler dagligvarekæden Lidl og hjælpeorganisationen Blå Kors overskudsmad til trængte familier i Roskilde, som kan hjælpe med at forsøde påsken.

Hos Blå Kors, der blandt andet driver Familienetværket Roskilde i partnerskab med Roskilde Baptistkirke, har kontakt til en lang række økonomisk trængte familier i byen, der i forvejen kæmper med at få dagligdagen til at hænge sammen.

– Vi ved, det betyder rigtig meget for familierne at få en hjælpende hånd i form af gratis mad fra til påskedagene, siger Anne-Dorthe Moesgaard-Christensen, som er familienetværkskonsulent i Blå Kors.

– Mange familier er pressede grundet økonomi, sygdom og andre udfordringer i hverdagen, som gør, at de er ramt på ressourcer. De er taknemmelige for at mærke den omtanke.

Blå Kors og Lidl har de seneste seks år samarbejdet om at donere overskudsmad til Blå Kors’ familienetværk, væresteder og botilbud over hele Danmark. Begge aktører oplever, at samarbejdet gør en stor forskel i højtiderne.

Poserne med overskudsmaden hentes af frivillige hos Blå Kors ved lukketid onsdag 5. april og herefter bliver det delt ud til trængte familier.