En ny bygning med hovedindgang og stort caféteria, en ny multihal og så lige en ekstra fodboldbane og måske også andre faciliteter. Drømmene er store i Himmelev Idrætsanlæg, hvor en række klubber har hjemme.
Nu skal der ses på plan for Himmelev Idrætsanlæg
Klubberne, som bruger Himmelev Idrætsanlæg, drømmer om en samlet visionsplan for anlægget. De havde selv fundet penge til en forundersøgelse, men nu har kultur- og idrætsudvalget bevilliget 200.000 kroner til det.
