Nedrykning åbner døren for nyt stadionprojekt

Stadionprojektet i Rådmandshaven er blevet justeret flere gange, men kun på papiret. I den virkelige verden er der ikke sket noget, men det kan FC Roskildes nedrykning muligvis lave om på.
Stadionprojektet i Rådmandshaven er blevet justeret flere gange, men kun på papiret. I den virkelige verden er der ikke sket noget, men det kan FC Roskildes nedrykning muligvis lave om på.

Står det til en række af Socialdemokratiets vekslende budgetpartnere, bliver FC Roskildes nedrykning til 2. division startskuddet til, at der bliver pustet nyt liv i planerne om et nyt stadion i Roskilde.

Hverken fra Radikale Venstre, Venstre eller Konservative er der den store tiltro til, at det eksisterende stadionprojekt bliver realiseret, men alle tre partier er indstillet på, at planerne kan rettes til, så der bliver økonomi i at føre dem ud i livet. Dog er det en forudsætning for alle tre partier, at det skal ske på en måde, som ikke koster skatteyderne penge.

Socialdemokraterne er mere forsigtige i udmeldingen.

– Jeg tror, alle er enige i, at der skal være ordentlige forhold, men det er også altid klogt at tænke over, hvad man bruger penge på, navnlig i den situation, kommunen er i nu, siger socialdemokraternes politiske ordfører, Gitte Kronbak.