Lertøj, der er brændt efter den japanske metode raku, er et speciale som keramiker Birgitte Munthe benytter sig af til sine værker.
Hun bruger både den traditionelle raku-metode og den nyere nøgenraku-metode, hvor der i sidstnævnte kun er delvis glasering.
Fra søndag 2. april og frem til og med søndag 30. april kan man se et udvalg af hendes værker i Galleri Baghuset på Frederiksborgvej 65. Udstillingen har fernisering søndag 2. april fra klokken 13 til 16.
