Roskilde: En mand stod søndag aften ansigt til ansigt med en blotter på herretoilettet ved perron 1 på Roskilde station.
Manden var gået på toilettet, da han opdagede, at herren i toiletrummet ved siden af ham havde blottet sig og var i gang med at masturbere. Blotteren blev dog hurtig færdig med sit projekt, da hans offer blev vred og skældte ud. DSB blev orienteret om blotteren, men manden opdagede senere, at blotteren var vendt tilbage og sagen blev anmeldt til politiet. Episoden foregik klokken 20.40. Blotteren beskrives som en mand i 40-45 års alderen med mørkt kort hår.