Kast med kanonslag: Person tæt på at blive ramt

Foto: Lars Kimer
Foto: Lars Kimer

Klokken 17.18 fik politiet anmeldelse fra Æblehaven i Roskilde, hvor der blev kastet med kanonslag over et hegn.

En anmelder var tæt på at blive ramt af kanonslaget. Politiet kørte til stedet for at finde frem til de formastelige.

Det lykkedes ikke at få fat i gerningsmændene.

Det er naturligvis altid forbudt at affyre ulovligt fyrværkeri, og lovligt fyrværkeri må kun anvendes mellem den 27. december og den 1. januar. Hvis man overtræder dette, så kan man forvente at få en bøde.