
Dyrenes Beskyttelse har aldrig oplevet noget lignende, men i sidste uge måtte medarbejderne på Roskilde Internat aflive 29 hunde. Internatet var blevet ramt af den meget smitsomme virus parvo, som har en dødelighed på 80-95 procent.
– Dem, der er blevet ramt, er kommet fra sociale sager og ikke har haft så meget modstandskraft, fortæller dyrlæge Hanne Valentin Werner fra Dyrenes Beskyttelses sekretariat.
Senest har internatet i Roskilde fået 17 hunde ind fra en hvalpefabrik i slutningen af maj, hvor hundene havde skab og utøj og var blevet vasket med terpentin.
Af de 17 hunde er der kun syv tilbage nu.
Derudover er der yderligere fire hunde, som endnu ikke har symptomer.
Først om 14 dage ved medarbejderne om de sidste 11 hunde klarer sig.
Net-artiklen her er en forkortet version af en artikel, der bringes i DAGBLADET Roskilde onsdag den 5. juli. Du kan købe adgang til at læse hele artiklen – og resten af dagens avis – på dette link – klik her