Strikker du selv, eller kender du en strikker, ved du det nok godt. Hvordan strikketøjet kan få skuldrene til at falde ned, panderynkerne til at glatte ud og den milde ro til at sænke sig. Således også blandt de godt 25 kvinder i et tætpakket lokale hos Aaben Dans på Musicon i Roskilde, hvor Vibeke Nyrop afholder en af sine garncaféer. Her bliver der udvekslet strikketips, delt inspiration og småsnakket om løst og fast i en gemytlig atmosfære.
Mange af strikkerne er garvede garnbetvingere, men 50-årige Christina Bærgager er nærmest en novice. Hun har ikke de store forventninger til de turkisblå trøjeærme, hun sidder og strikker på, men det er heller ikke hovedårsagen til, at hun har kastet sig over strikkeriet.
– Det er det sociale, og der er noget terapi i det. Man slapper af, man kobler ud. Hvis der i sidste ende så kommer noget ud af det, bliver jeg bare stolt og glad, siger hun.
Hun blev inspireret af 47-årige Katrine Hansen, der begyndte at strikke for 15 år siden, da hun stoppede med at ryge. Hun samlede strikkepindene op, fordi hun havde behov for at have noget i hænderne, når der efter mange år ikke længere skulle være en cigaret i dem.
– Så fandt jeg ud af, at jeg også koncentrerer mig bedre, når jeg sidder med mit strikketøj i hånden. Det kan være til et møde eller et foredrag, hvor jeg ellers ville blive ukoncentreret efter en halv times tid. Jeg er en af dem, der sidder og klikker med en kuglepen, og det er jo pisseirriterende for alle andre, men hvis jeg har et strikketøj, er jeg rolig og fredelig, siger Katrine Hansen.
