Når det brænder, er det betryggende at vide, at brandvæsnet kommer og slukker ilden, men det kræver også, at der er vand til at slukke med. Derfor er der opsat brandhaner over hele Roskilde Kommune, men mange af dem virker slet ikke.
Roskilde Brandvæsen er ude at kontrollere brandhanerne hvert år, senest i løbet af den forgangne sommer, og gennemgangen viste, at omkring hver femte af de cirka 850 brandhaner i kommunen er defekte.
Dertil kommer, at brandvæsnet ikke har nogen sikkerhed for, hvor meget vand hver enkelt brandhane kan give, når der virkelig er brug for det.
Det skal der gøres noget ved, og derfor har Roskilde Brandvæsen nu fået beredskabskommissionens velsignelse til at lave en detaljeret registrering af samtlige brandhaner inden for kommunegrænsen.
Er overflødige
De mange brandhaner, der ikke fungerer ordentligt, skal ikke få nogen til at ligge søvnløse, for det har ikke nogen direkte beredskabsmæssig betydning, forsikrer beredskabsdirektør Lars Robetjé. For eksempel er der krav om vandreservoirer ved nyere byggeri, og det samlede billede af sikkerheden er en mosaik af flere andre ting.
Faktisk vil det formentlig vise sig, at en meget stor del af de 850 brandhaner er overflødige og kan nedlægges – men så meget desto vigtigere er det, at de, der bliver tilbage, er placeret rigtigt og fungerer pålideligt og tilstrækkeligt.
– I vores brandbiler har vi et system, der viser hele brandhanenettet. Kommunen har registreret brandhanerne i deres GIS-system, og de to systemer taler ikke sammen. Så en del af arbejdet er nu at sikre os, at oplysningerne i de to systemer er de samme, og at ændringer, der bliver foretaget, slår igennem i begge systemer. Og så skal vi ud at se på, om brandhanerne er der, og om de giver det vand, de skal, siger Lars Robetjé.
Byens mest berømte brandhane har været udsat for en makeover og fået nyt liv som minion. Nu skal både den og dens kolleger skrives i mandtal og tjekkes.
Værdifulde eller ej
Vandtrykket, som afgør, hvor meget vand en brandhane kan levere, bliver målt med nyindkøbt udstyr, og når alle haner er blevet gennemgået, kan Roskilde Brandvæsen sammen med kommunen og vandværkerne udpege de brandhaner, der ikke er værd at bevare, og dem, som er meget vigtige.
– Vi har kunnet konstatere, at der er nogle brandhaner, der ikke helt står mål med, hvad vi havde regnet med, men om et år, når vi har været ude at måle trykket i dem alle, vil vi være i stand til at sige, hvilke der er meget vigtige for os, og den information deler vi med kommunen og vandværkerne – og så er vi i princippet ligeglade med, om de andre brandhaner er der, siger Lars Robetjé.
Det er ikke kun brandhanernes evne til at levere vand, der spiller ind i vurderingen af, hvilke der er særligt værdifulde. Det handler i høj grad også om placeringen.
– Vi må også se på, hvor let det er at komme til den. Hvis en brandhane er på en lille vej, hvor vores biler ikke kan komme forbi hinanden, nytter det jo ikke noget, siger Lars Robetjé.
På nuværende tidspunkt har han ikke noget bud på, hvor mange af de 850 brandhaner, der vil kunne undværes.
