Hun holdt stille for rødt – det opdagede han ikke

Hun standsede - det gjorde han ikke

Foto: Kenn Thomsen

Det gav store buler, da en mand overså rødt lys og en forankørende bil kort efter klokken otte onsdag morgen. Uheldet skete i det nordligste lyskryds på Frederiksborgvej/A6 ved Jyllinge, krydset med Møllevej/Gulddyssevej.

Uheldet skete i det sydgående spor, og begge billister var fra Hillerød. Forrest kørte en 40-årige kvinde, som opfangede det røde lys og standsede. Det opfangede den 39-årige mand ikke, og han hamrede derfor op bagi kvindes bil.

Ingen af de to bilister kom til skade ved uheldet, men manden måtte have et bugseringskøretøj til at fjerne sin bil bagefter. Kvinden kunne selv køre fra stedet i sin bil.