Hala Afouf er en af de 210 asylansøgerne på Sct. Hans, der venter på, om de får opholdstilladelse eller bliver sendt tilbage til deres hjemland.
Hun er en syrisk kvinde på 32 år, der er flygtet til Danmark med sin mand og seksårige datter. De kom til landet i december og blev først sendt til Samsø, inden de kom til Sct. Hans 21. januar.
– Jeg håber at få en god fremtid for min datter, men først og fremmest at have et sikkert sted at leve, hvor vi ikke kan høre bomberne hver dag, siger hun.
Hun er glad for at være i Danmark og på Sct. Hans. Hun taler varmt om de smukke omgivelser og især de mange rare mennesker, der prøver at hjælp. Men det er heller ikke helt nemt at sidde her og tænke på sine kære og situationen i hjemlandet.
– Det er lidt svært, for jeg forlod mit land og min familie. Jeg forlod min mor, mit hus og mit liv. Men vi har ikke noget at gøre i Syrien nu, så vi leder efter en god fremtid for vores barn – og måske vil jeg have et mere, siger Hala Afouf med et smil.
Læs mere DAGBLADET Roskilde