
Roskilde: Arrangørerne melder om en god fredag på Ånd- og Videnfestivalen i Roskilde. Kun udendørsaktiviteterne kunne melde om små besøgstal.
Samlet har flere tusinde gæster ifølge arrangørerne været på besøg til forskellige aktiviteter.
Aktørerne melder om høj belægning på langt hovedparten af arrangementerne – en stor del af aktiviteterne
var fuldt booket og måtte melde udsolgt.
På flere rundvisninger for eksempel i Danske Bank og på Roskilde Kloster måtte publikum rykke tæt sammen. Moskéen på Allehelgensgade havde også en tæt strøm af mennesker – både muslimer og ikke-muslimer – på besøg, og bød indenfor til en snak om planerne for en ny Moské.
Blinderestauranten på Slagteriskolen var en af de mest velbesøgte – faktisk var flere forestillinger udsolgt
langt tid før festivalen startede. Det foregik i de gamle slagteribygninger på Køgevej.
– Det er en helt ny måde vi og vores byfæller kan fordybe os i Roskilde på – og må man sige, at publikum
nyder det og tager det til sig. Interessen har været helt overvældende, fortæller bankdirektør Torben
Stevold, der er glad for at vise bankens underjordiske skatkammer frem.
Festivalen fortsætter lørdag aften. Programmet kan se på aand-viden.dk