Forsøgspersoner vil gerne sortere affald – men får ikke poserne

Foto: Bjørn Armbjørn, Frederik Cederskjold

Forsøget med affaldssortering i Roskilde Kommune, som 250 familier deltager i, er godt i gang.

Testen foregår blandt andet i Eppedalen i Svogerslev og Kløverparken i Hyrdehøj, og netop her har DAGBLADET Roskilde talt med flere borgere, der sagtens kan se potentialet i forsøgsordningen, men dog allerede har oplevet store udfordringer i deres muligheder for at deltage i forsøget.

I Kløverparken har beboeren Bettina Rebecca Greve ikke modtaget de rigtige sorteringsposer, som hun efterhånden har ventet på i lang tid, mens man i Hasselen i Eppedalen udtrykker bekymring om lugtgener.

Roskilde Kommune har som mål, at hele kommunen skal have nyt affaldssystem i april 2017, og forsøget, der startede i april i år, slutter i september, hvorefter deltagerne skal give tilbagemeldinger.

Formand for klima- og miljøudvalget i Roskilde Kommune, Jonas Paludan (EL), er glad for, at forsøgsordningens deltagere er engagerede i projektet, men han håber også, at der bliver rettet op på det, hvis man oplever nogle udfordringer undervejs.

Læs mere i DAGBLADET Roskilde i weekenden eller her på siden som e-paper