Roskilde Gymnasium kan andet end tænke kloge tanker, der er også altid plads til musikalske toner på adressen et stenkast fra domkirken.
Musikken rykker ind på gymnasiet i starten af februar for at fejre komponisten Schuberts fødselsdag. Det sker med den årlige koncert lørdag 4. februar klokken 16. Det er som altid Schubert Selskabet, der står bag arrangementet.
På scenen kan man se frem til at lytte med, når unge klassiske musikere fra Jacob Gade Legatets talentprogram spiller et blandet program. Trioen er unge talenter fra Danmark, Norge og Canada, der alle studerer på Musikkonservatoriet i København.
Der kommer også musikalske toner fra klavertrioen Trio Vita denne eftermiddag. De vil blandt andet spille uddrag fra Schuberts klavertrio nr 1 i B-dur.
Der er entré.