Når politikerne i Kultur- og Idrætsudvalget i Roskilde mødes onsdag, er et af punkterne en samarbejdsaftale, der i en vis grad kan kaldes historisk, idet den handler om fremstrakte hænder mellem de rivaliserende klubber i byen, FC Roskilde og Roskilde KFUM.
De har nu ført til en underskrevet aftale, der gør, at FC Roskilde fra 1. juli kan se frem til en elitesportsaftale, som klubben ikke har haft netop, fordi, det var krav, at der forelå en aftale om et samarbejde med Roskilde KFUM.
Den skulle foreligge ved udgangen af 2022, men parterne fik forlænget fristen til 1. marts, og det var altså god tid.
FC Roskildes direktør, René Christiansen, og Roskilde KFUMs nye formand, Per-Henrik Nielsen, har sat deres underskrifter under en aftale, der betyder, at:
* Cheftrænerne i klubben skal have en samarbejde om træningsudveksling, erfaringsudveksling, hjælp til scouting fra hinandens netværk, dialog om teknisk, taktisk, fysisk og mental træning. Trænerne skal mødes en gang i kvartalet, og assistenttrænere og målmandstræneren skal i vidt omfang også deltage.
* De to klubber skal mødes i en træningskamp skiftes på Lillevang og i Rådmandshaven, hvor overskuddet går til KFUM´s børneafdeling. Et eventuelt underskud deles mellem klubberne.
– Nu er aftalen ikke vedtaget politisk endnu, men jeg glad for, at vi to klubber nu har en aftale, der kan vedtages. Det har været en bumpet vej, men vi kom i mål, og vi har nu en rigtig god relation til KFUM´s bestyrelse, og Palle Olsen har været en stor del af det. Han har været et godt bindeled mellem og KFUM, siger René Christiansen fra FC Roskilde.
For FC Roskilde betyder aftalen, hvis den vedtages politisk, at de fra 1. juli og et år frem får yderligere 410.000 kr. i deres elitesportsaftale, så de i stedet får 615.000 kr. Roskilde KFUM har ingen elitesportsaftale, da man mindst skal ligge i 2. division for at komme i betragtning.