Emu stak af og var »hjemløs« i 17 timer

Foto: Malene Koops Grønborg
Gitte Hansen har haft to emuer, Pil (billedet, red.) og Bue. Pil stak af i 2012, men kom hjem igen, men blev aflivet i december. I formiddag stak den anden emu, Bue, af fra hjemmet i Ørsted.
Gitte Hansen har haft to emuer, Pil (billedet, red.) og Bue. Pil stak af i 2012, men kom hjem igen, men blev aflivet i december. I formiddag stak den anden emu, Bue, af fra hjemmet i Ørsted.

Gitte Hansens emu Bue fra blomsterforretningen og planteskolen Fru Hansens Have i Ørsted stak tirsdag aften af fra hjemmet, angiveligt efter at den var blevet skræmt af den påfugl, der bor på samme adresse.

Bue nåede dog kun at være væk hjemmefra i 17 timer. Han stak af klokken 17.30 i aftes.

– Han løb ned på en mark ved Viby, og så vidste jeg hvor han var. Når det først er mørkt, så går han ingen steder. Så jeg kørte derned igen klokken 6 i morges, hvor han stadig var der. Han blev skudt med en bedøvende pil, og nu ligger han derhjemme og skal lige vågne op, lød det fra Gitte Hansen, der lidt efter klokken 11 onsdag kunne erklære, at Bue var kommet hjem.

Det er ikke første gang, at en emu stikker af fra Fru Hansens have. I marts 2012 stak emuen Pil af fra samme sted, og Pil var væk i seks dage, før hun blev fanget hjem igen.