Af Sigrid Elmerdahl Andersen
Langt de fleste unge vælger en gymnasial uddannelse, og den mest udbredte er det almene gymnasie, STX.
Nina Østergaard fra 8. klasse på Østervangsskolen fortæller, at hun godt kunne tænke sig en STX, da hun endnu ikke ved, hvilken karriere hun vil vælge.
– Erhvervsuddannelser peger i retning af én ting. En STX giver mange muligheder, siger hun.
SVM-regeringen har tænkt sig at undersøge, om man skal skærpe de nuværende adgangskrav til en gymnasial uddannelse, der lyder, at man skal have et karaktergennemsnit på 5. I dag er det også muligt at komme i gymnasiet med et snit under 5. Det vil Danske Gymnasier lave om på.
Nora Frank fra 8. klasse på Absalons Skole synes ikke godt om nogen af idéerne.
– Det er skidt, siger hun.
Som fremtidig gymnasieelev mener Nina Østergaard, at det er fornuftigt at fastholde snittet på 5, men ikke højere.
– Det er langt bedre, at snittet er 5 end 7. Det er brandærgerligt for dem, der lige akkurat har bestået folkeskolen og skal videre til gymnasialt niveau, siger hun.
Hun mener, at det hverken er en sjov situation for eleven eller læreren, at eleven skal kæmpe med fagligheden.
Nora Frank er – på den anden side – på kant med forslaget om et rent femtal. Hun påpeger, at der er unge, der kommer fra hjem med forældre, der ikke har mulighed for at tilbyde faglig hjælp. Hun siger, at disse unge burde have samme mulighed for at starte i gymnasiet som alle andre.
Flere erhvervsskoleelever
Det, der ligger bag regeringens overvejelser, er håbet om at få flere unge trukket i retningen af erhvervspraktiske ungdomsuddannelser.
– Tvang er ikke den rigtige løsning, siger Nina Østergaard.
Hun tror ikke, at mange unge vil tage en erhvervsuddannelse, hvis deres oprindelige ønske var en gymnasieuddannelse. Hun regner med en tankegang nær: ”Hvis jeg ikke kan få, hvad jeg ville have, lader jeg være.”
Nora Frank fortæller, at hvis man vælger en erhvervsuddannelse, har man slået sig fast på et bestemt område. Hun vil gerne holde sine muligheder åbne, og hun synes, at alle unge burde kunne det.
Nina Østergaard beskriver erhvervsuddannelser som ”meget orienteret mod arbejdsmarkedet”.
– Hvis de ikke opfylder kravene, skal de tage en uddannelse, de måske ikke har lyst til. Det, tror jeg, får dem til at stresse mere over karakterer, siger hun.
Karakterpres
”Det vil blive et pres at komme ind,” var Nora Franks første reaktion til forslaget om, at det skal blive sværere at komme i gymnasiet. Hun fortæller, at hun ville føle et pres og gøre sig ekstra umage.
– Jeg ville blive mega nervøs. ’Det kan du ikke klare’ ville være træls at få at vide, siger hun.
Nina Østergaard ser det også som ”et slag i maven” at få at vide som ung, at man ikke er god nok til en gymnasial uddannelse. Hun pointerer, at visse unge besidder evner, der kan give dem en god uddannelse, men at de måske ikke har karaktererne, der kræves for at komme i gymnasiet og dermed ikke har mulighed for at læse videre.
Hun beskriver dog forslaget om at gøre det umuligt at komme i gymnasiet med et snit under 5 som ”fair”.
Nora Frank mener, at man sætter de unge i en presset situation ved at skærpe adgangskravene til et rent femtal eller yderligere tiltag.
– Man kan have været uheldig, og det ville ændre ens liv, siger hun i forhold til de gældende karakterer i grundskolen.
– Ja, det er synd for dem, der ikke kommer ind. Hvis man skal kigge koldt på det, er det også synd for dem, at de skal trækkes igennem at være et sted, hvor de ikke trives, siger Nina Østergaard, som kalder sagen et svært dilemma.
– Jeg håber, politikerne tænker sig om, siger hun.
