Domkirken klarer sig uden turisterne

Foto: Kristian Jørgensen

Der bliver rigtig langt til de vante besøgstal på over 150.000 turister om året i Roskilde Domkirke, men modsat mange andre turistattraktioner rammer det ikke kirken alvorligt. Der kommer ganske vist et stort dyk i entréindtægterne, men det rammer »kun« formidlingsfonden til opførelse af et nyt formidlingscenter. Den giver et mindre bidrag til domsognet som hjælp til nogle af de serviceopgaver, der er forbundet med turistopgaven, men ellers er kirken drevet af faste bidrag ligesom alle andre folkekirker.