– Håbet er, at andre lokale musikere vil tage stafetten op, så arrangementet kan blive startskuddet til en række koncerter, hvor publikum præsenteres for forskellige genrer på én aften, lyder det fra musikerne Anne Iben og Niels Harbo, der begge har ny aktuel musik under udgivelse.
I samarbejde med INSP spiller de en gratis koncert fredag 31. marts på INSP for at give roskildenserne en alsidig musikalsk oplevelse under konceptet ’Live i Roskilde’. Under koncerten er der mulighed for at donere et valgfrit beløb til INSP og musikken.
Mød musikerne
Anne Iben har i årenes løb spillet og optrådt i flere forskellige konstellationer, men har nu fundet sig selv og henter sin inspiration fra den danske sangskat, americana, indie og folk. Anne Iben deler scenen med Remy Frederiksen (guitar), Rune Frederiksen (trommer) og Kasper Bruhn (bas).
Det nye band, Super Pleaser, har netop ar udgivet deres første EP. Genremæssigt befinder Super Pleaser sig på den letfordøjelige ende af post punk-scenen, inspireret af blandt andre Blondie, Roxy Music og Talking Heads. Der er fri entré til den musikalske aften, hvor dørene åbnes kl. 20 med koncertstart kl. 20:30.
