Corona udskyder byggeri af Roskilde Festivals nye hjem

Corona udskyder byggeri af Roskilde Festivals nye hjem
Foto: THOMAS OLSEN
FOTO:THOMAS OLSEN 070716
  SIGNE LOPDRUP ER NY DIREKT¯R FOR ROSKILDE FESTIVAL
FOTO:THOMAS OLSEN 070716 SIGNE LOPDRUP ER NY DIREKT¯R FOR ROSKILDE FESTIVAL

Roskilde Festival må vente yderligere et år med at flytte ind i sit nye hus i bydelen Musicon. I en pressemeddelse fra festivalen fremgår det, at Roskilde Festival og Roskilde Kommune sammen har valgt at udskyde byggeriet af fællesskabshuset på Musicon på grund af den generelle usikkerhed, der er forbundet med corona-epidemien.

Udskydelsen af projektet forventes at vare omkring et år. Formålet er at sikre afklaring af situationen og dermed give et mere solidt grundlag for gennemførelsen af projektet. Udskydelsesperioden vil blandt andet blive brugt til at videreudvikle udbudsmaterialet for det bæredygtige byggeri.

Valget om at udskyde processen træffes nu, idet projektet ved årsskiftet har nået en vigtig milepæl, hvor det opfølgende arbejde, efter den oprindelige vindende tilbudsgiver, entreprenørfirmaet Anker Hansen, gik konkurs, er færdiggjort, og det kommende genudbud ikke er igangsat.

Projektet går således naturligt ind i en ny fase, hvilket samtidig skaber et godt fundament for det videre arbejde, ligesom den primære økonomi i projektet ikke vil blive påvirket af udskydelsen, da projektet i øvrigt følger den generelle planlægning og de indgåede aftaler i bygherregruppen.

Igangsættelse af byggeri og ibrugtagning af fællesskabshuset vil som udgangspunkt blive tilsvarende forskudt. Forventningen er, at huset kan tages i brug i sommeren 2024. Roskilde Festival skal ifølge planen bo i huset sammen med egnsteatret Aaben Dans og foreningen Råstof Roskilde.